Databaseret Energistyring i Offentlige Bygninger
Vejen til energibesparelser
Data er centralt i den grønne omstilling
... og der er mange gevinster ved databaseret energistyring
Data kan bruges til en lang række formål, herunder:
- Alarmere ved ændringer i energiforbruget og dermed gøre fejlfinding nemmere.
- Indsamle og systematisere energidata til brug for benchmarking. Data giver overblik over bygningsporteføljen, så det er nemmere at dokumentere effekten af indsatser.
- Generere forslag til, hvordan man kan energieffektivisere og renovere. Overblik og indblik kan være med til at indfri potentialerne ved indsatser.
Med en mere systematisk og smart brug af data kan kommuner opnå en mere effektiv bygningsdrift, spare energi og sænke udledningen af CO2. Ved at dokumentere effekterne af de energieffektiviseringer, en kommune gennemfører, kan den nemmere få opbakning internt i organisationen og få tilført midler til arbejdet. Bedre brug af data kan også være med til at frigøre ressourcer, optimere arbejdsgange og opmuntre til energivenlig adfærd.
Data kan hjælpe kommuner med at nå klimamålene
Ifølge en analyse lavet af Rambøll for Energistyrelsen energieffektiviserede de danske kommuner 1,96 procent af deres ejendomme årligt i perioden 2010-2019 (Energistyrelsen 20228). Der er dermed et stykke vej endnu.
Sådan sikrer du politisk opbakning til databaseret energistyring
Det er vigtigt, at du og dine kolleger forstår, hvad der er på den aktuelle politiske dagsorden, og hvordan databaseret energistyring kan spille ind i denne dagsorden. I skal kunne argumentere for, hvorfor databaseret energistyring skal prioriteres i budgetterne, så I får de nødvendige økonomiske ressourcer og kompetencer tildelt.
For at sikre, at I har mandat til at arbejde med databaseret energistyring, og at jeres indsats er politisk forankret i organisationen, kan det blive aktuelt at involvere borgmesteren, kommunalbestyrelsen, direktører, chefer og afdelingsledere.
Osby Kommune investerede massivt i energirenoveringer
Osby Kommune ligger i det nordlige Skåne og er hjemstavn for lidt flere end 13.000 indbyggere. Kommunen ejer 106.485 m2 bygninger. Mange af kommunens ejendomme er i dårlig forfatning, og der er derfor et stort behov for løbende vedligeholdelse. I årene 2017 til 2020 brugte kommunen i gennemsnit 5,7 millioner svenske kroner om året på akutte lappeløsninger inden for vedligehold og kun 1,3 millioner kroner på at investere i langsigtede forbedringer af bygningerne.
Denne strategi har medført, at kommunen siden 2000 har opbygget en gæld på ca. 400 millioner svenske kroner – og omkostningerne er steget år for år. Osby Kommune deltog i Länsstyrelsen Skånes undersøgelse af de skånske kommuner og besluttede sig for at sætte alle sejl til og overgå til værdiskabende ejendomsforvaltning.
Hvis kommunen skulle have værdiskabende ejendomsforvaltning, skulle den hidtidige strategi vendes på hovedet. Der skulle kun budgetteres 4,24 millioner svenske kroner til akut vedligehold årligt, mens der skulle investeres 21,2 millioner i langsigtet energirenovering af de kommunale bygninger.
På den måde ville Osby Kommune få mest muligt ud af deres ejendomme ved at have et godt indeklima og et lavt energiforbrug, samtidig med at omkostningerne til vedligehold blev holdt nede (set i et LCCperspektiv).
Stort lån gav lavere omkostninger
For at få brudt (med) den onde cirkel, hvor udgifterne til drift- og vedligehold blev ved med at stige, tog kommunalbestyrelsen i Osby Kommune i 2020 en modig beslutning om at låne knap 700 millioner svenske kroner til at investere massivt i energirenoveringer. De økonomiske beregninger viste, at kommunen ved at energirenovere ikke blot kunne tilbagebetale lånet med renter, men også spare 625 millioner kroner på reducerede driftsomkostninger over en periode på 30 år.
Udkommet af den nye tilgang blev, at de totale omkostninger faldt, mens værdien af ejendomsporteføljen steg.
Den menneskelige faktor i indsatsen
Kommunen lagde ud med at identificere omkostninger til vedligehold og planlægge, hvordan disse kunne minimeres. Dernæst lagde den planer for, hvor pengene i stedet skulle investeres.
Én af de vigtigste erfaringer for Osby Kommune var, at det var nødvendigt med meget fokus på den menneskelige side af den nye tilgang snarere end blot den tekniske side.
Ved både at involvere ansatte fra økonomiafdelingen, kommunaldirektøren, politikere og øvrige administrative funktioner opnåede kommunen en fælles forståelse på tværs af organisationen af nødvendigheden i investeringerne i energiforbedringer.
I løbet af processen havde kommunen særligt øje på analyse, evaluering, opfølgning og løbende feedback på mål, nøgletal og performance. De involverede udvalg mødtesregelmæssigt på tværs, så arbejdet var gennemsigtigt for alle, og alle dermed kunne se fordelene ved langtidsinvesteringer.
Gør som Osby Kommune og få
- Lavere driftsomkostninger gennem bl.a. energibesparelser og akut vedligehold.
- Bedre indeklima til gavn for borgere og medarbejdere.
- En mere driftssikker ejendomsforvaltning.
Osby kommunes vigtigste erfaringer
- Sørg for at skabe forståelse for, hvorfor projektet giver mening for alle forvaltninger i kommunen.
- Opbyg relationer på tværs af fagligheder og afdelinger.
- Vis ydmyghed over for andres faglige holdninger, selv når du ved, at du har ret.
- Kend ejendomsøkonomien til bunds og kommunikér klart ud om den.
- Tænk på hele livscyklussen (LCC) i bygningerne.
- Lav det økonomiske forarbejde ift. beregningerne.
Länsstyrelsen Skåne
Forstå og brug jeres data
Der findes mange systemer, der opsamler og formidler data fra forskellige datakilder med henblik på energioptimering, indeklimaoptimering og arealanvendelse. Systemerne kan være svære at integrere, der kan være uklarhed om, hvorvidt datakvaliteten er optimal, og det er ikke altid sikkert, at det er de rigtige data, der opsamles til det rette formål.
I projektet har Danmarks Tekniske Universitet udviklet et potentialevurderingsværktøj, der kan bruges til at vurdere energieffektiviseringspotentialet i bygninger og varmeinstallationer. Her kan du læse en case fra boligafdelingen Rørmosen i Roskilde, der har brugt værktøjet til at optimere det overordnede varmeforbrug og til at få større indblik i boligernes energiforbrug.
Boligselskab skruede ned for varmen til gavn for klima og pengepung
Kan vi sænke fremløbstemperaturen og dermed få en både billigere og mere klimavenlig fjernvarmeforsyning? Det spurgte Boligselskabet Sjælland sig selv om, da de gik i gang med en strategisk omstilling til lavtemperatur-fjernvarme.
Sammen med DTU besluttede boligselskabet sig for at teste i boligafdelingen Rørmosen ved Roskilde. Afdelingen består af 15 boligblokke med 361 lejligheder, som er bygget i 1972. I 2007 blev ejendommene facaderenoveret, og fjernvarmeprojektet fandt sted i 2021-2022.
Sænkede lige så stille temperaturen
Strategien var at reducere fremløbstemperaturen langsomt for at finde den laveste temperatur, Rørmosens beboere kunne klare sig med, uden at gå på kompromis med komforten.
For at få bedre indsigt i beboernes forbrug monitorerede boligselskabet samtidig boligernes varmefordelingsmålere og rørsensorer ude i opgangene for hydrauliske ubalancer. På den måde kunne boligselskabet få et overblik over, hvilke opgange der var varme, og hvilke der var kolde – og dermed hvor behovet for at reagere var størst. Dette gav mulighed for at reagere på kolde zoner og kompensere ved at justere op i pumpe-flow.
Forud for forsøget brugte DTU og boligselskabet potentialevurderingsværktøjet. Én af fordelene ved det er nemlig, at man kan benytte det til at beregne optimal frem- og returløbtemperatur for en boligbloks varmesystem på et overordnet niveau. Ved at sammenligne informationen med data fra hovedmåleren kan man finde ud af, om der er et potentiale for at sænke fremløbstemperaturen.
Nedjusteringen af fremløbstemperaturen skete i vintersæsonen 2021/2022 og foregik i tre trin:
1. 9 grader lavere fremløbstemperatur
- Der var ingen klager fra beboerne.
- Monitorering viste, at der var flere slukkede radiatorer, som burde stå tændt, og at radiatorforbruget svingede meget.
2. Aktivering af radiatorer
- For at kunne sænke temperaturen yderligere blev et brev udsendt til beboere, hvori de blev bedt om at tænde for radiatorer.
- Efter telefonopfølgning blev det bekræftet, at der var behov for yderligere kommunikationsindsats pga. sprogbarrierer.
3. Yderligere sænkning af varmekurven
- I løbet af marts 2022 var temperaturen sænket med helt op til 17 grader i forhold til den oprindelige fremløbstemperatur. Dette viste sig at være for lavt, da der kom klager.
- Efter at have ændret nedjusteringen til -8 grader igen fremgik det fra tilbagemeldinger fra beboerne, at temperaturen ikke gav problemer. I monitoreringen kunne nedjusteringen heller ikke aflæses på rum- eller returtemperaturer.
8 grader mindre med potentiale til mere
Forsøget med at reducere fremløbstemperaturen viste, at det var muligt at reducere fremløbstemperaturen med op til 8 grader, uden at det gav klager eller kunne ses på returløbstemperaturen. Dette er dog ikke afprøvet i længere perioder. Samtidigt gav monitorering af varmefordelingsmålerne indsigt i forskellige forhold ude i lejlighederne, som Boligselskabet Sjælland kan overføre til deres arbejde med at forstå koblingen mellem data og adfærdsmønstre.
Boligselskabet har konkluderet, at der er potentiale for at sænke fremløbstemperaturen yderligere ved at reducere antallet af slukkede radiatorer og minimere den store spredning i radiatorforbrug ude i boligerne, f.eks. ved et øget fokus på beboernes energiadfærd.
Tårnby Kommune
Formidling af data hjælper energibesparelser på vej
Formidling af energi- og indeklimadata er centralt i jeres arbejde med at realisere energibesparelser. Når I kommunikerer om forbruget og mulige adfærdsændringer, kan det være med til at påvirke brugernes adfærd. Data skal formidles på en måde, så driftspersonale og brugere forstår og kan anvende det. I skal derfor udvikle koncepter for kommunikation af data, som er målrettet specifikt til målgrupperne.
Bornholm satte energi på skoleskemaet
Bornholms Regionskommune har også deltaget i projektet Databaseret Energistyring i Offentlige Bygninger. Kommunen har allerede en god teknisk styring af energiforbruget i mange af dens bygninger, fordi den har installeret CTS-anlæg og styrer varme og ventilation efter behov. Derfor besluttede Bornholms Regionskommune sig for at fokusere på at teste visualisering af data med henblik på at ændre adfærd hos brugere, mere specifikt elever og lærere på en skole.
På Paradisbakkeskolen i Nexø blev der iværksat forskellige tiltag med primært fokus på to 6. klasser. I deres klasseværelser blev radiatorerne slukket, og der blev i stedet sat elpaneler op, da det ikke var muligt at sætte bimålere på radiatorerne. Bimålerne måler elforbruget til opvarmning af klasseværelserne. Der blev også installeret indeklimamålere, som visualiserede vigtige parametre som temperatur, CO2-niveau, luftfugtighed og lysniveau. Måleresultaterne blev vist på skærme i klasserne.
Eleverne og deres lærer kunne dermed følge med i og tale om elforbrug, opvarmning og indeklima. På skærme i den fælles aula kunne skolens øvrige elever og lærere også følge med i energiforbruget i de to klasser.
Energiforbrug på skoleskemaet
Bornholms Regionskommune valgte at udføre tests på Paradisbakkeskolen for at kunne involvere eleverne aktivt i indsatsen og lade dem arbejde med energi som tema i deres undervisning. De to 6. klasser havde et to-ugers forløb i fysiktimerne, hvor de blev undervist i generel viden om energiforbrug og adfærd.
Eleverne fandt hurtigt ud af, at de kunne spare energi ved at sænke temperaturen i lokalet og tage en trøje på. De to klasser konkurrerede tilmed med hinanden om at opnå den største energibesparelse.
Læreren lykkedes godt med at udvikle og tilpasse et undervisningsforløb omkring emnet. Alle tiltag på skolen var vellykkede, men en vigtig erfaring fra projektet er, at skal man lave en lignende indsats andre steder, er det en god idé at inddrage de ældste elever, da der er mange begreber at forstå og forholde sig til.
Målet med indsatsen var at pilotteste forskellige måder at visualisere energiforbrug på, mens forbruget foregår. Kommunen overvejer nu, om den skal opsætte skærme i andre bygninger.
Bornholms Regionskommune har også haft fokus på erfaringsudveksling mellem energiansvarlige driftspersonale i kommunen og det vil den fortsat arbejde med, ligesom den generelt vil arbejde med at skabe mere fokus på energiforbrug.
Tre bedste erfaringer med databaseret energistyring på Bornholm
- Skærmene i Paradisbakkeskolens aula fangede manges opmærksomhed og var medvirkende til at øge fokus på energiforbrug.
- De tekniske servicemedarbejdere i kommunen var på tematur til København, hvor de besøgte campus KU Science Frederiksberg. Her lærte de om campussets udfordringer og løsninger og havde lejlighed til at udveksle erfaringer med kolleger.
- Arbejdet med EMS giver et godt og detaljeret overblik over forbruget. Ved at stille forbrug i sammenlignelige bygninger overfor hinanden kan kommunen se, om der er et uhensigtsmæssigt højt forbrug i en eller flere bygninger. Kommunen arbejder på at forbedre overblikket ved at få data for alle energimålinger hentet automatisk ind i EMS, også fra bimålere.
Sorø Kommune
